Der er måske ikke mange der ved det, hverken indenfor eller udenfor det kliniske biokemiske miljø i Danmark, men der udkæmpes i denne tid en ret hidsig strid mellem forskellige fraktioner i miljøet.
Striden handler om ord, eller mere præcist: Om betegnelserne for vores analyser.
På den ene side findes IPUPAC/IFCC/NPU-fundamentalisterne, som hævder at der vil gå fuldstændigt ged i al meningsfuld kommunikation, hvis man fraviger brugen af deres komplicerede & kanoniserede nomenklatur.
På den anden side findes en gruppe stædige dissidenter (som jeg er stolt af at tilhøre), som bl.a. fremfører det væsentlige argument, at vi ikke kan tillade os bruge navne (betegnelser, stavemåder), som klinikerne ikke forstår. Eller som de skal bruge unødvendigt meget tid på dechifrere betydningen af.
Jeg har samlet flere argumenter for mine synspunkter hér.
