Spændende!
Et computerprogram, som er udviklet på Aalborg Universitet, kan tilsyneladende tænke meget hurtigere og mere rigtigt (bedre) end læger, når det drejer sig om at skelne mellem infektiøse/inflammatoriske tilstande, som enten skal eller netop ikke skal behandles med antibiotika.
Hér er en pressemeddelelse om sagen fra Hvidovre Hospital, hvor overlæge Gorm Visby på Mikrobiologisk Afdeling har deltaget i den videnskabelige evaluering af TREAT, som computerprogrammet kaldes [klik hér for at læse et abstract].
Historien kan minde lidt om dengang i 1997 da IBM’s computer ‘Deep Blue’ bankede den daværende verdensmester i skak, Garry Kasparov — klik hér hvis du har glemt historien.
Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af dette projekt; herunder om it-organisationen i Region Hovedstaden (Koncern IT) giver lægerne lov til at få computerprogrammet på prøve.