Kan IUPAC-nomenklaturen for analysenavne anvendes i klinisk prakis?

18-09-2008 :: Jeg har skrevet et indlæg til DSKB-Nyt, som skal publiceres senere på året — læs det hér. Du kan kommentere indlægget nedenfor!

12-07-2008 :: Der er lige så stille ved at komme gang i en helt central diskussion om anvendeligheden af den såkaldte IUPAC/IFCC/NPU-nomenklatur for analysenavne i daglig klinisk praksis, fx i elektroniske patientjournaler.

Jeg har i mange år forsøg at påpege det væsentlige problem, at disse snørklede analysenavne er så forskellige fra de navne der anvendes i dansk lægefaglig litteratur og i den daglige kommunikation, at de kliniske biokemiske afdelingers forsøg på at påtvinge klinikerne brugen af nomenklaturen er skadelig.

Du kan finde mine argumenter, min dokumentation, og forskelligt andet om brugen af det danske sprog samlet hér.

P-Creatininium, stofk. — eller hvad?

Der er måske ikke mange der ved det, hverken indenfor eller udenfor det kliniske biokemiske miljø i Danmark, men der udkæmpes i denne tid en ret hidsig strid mellem forskellige fraktioner i miljøet.

Striden handler om ord, eller mere præcist: Om betegnelserne for vores analyser.

På den ene side findes IPUPAC/IFCC/NPU-fundamentalisterne, som hævder at der vil gå fuldstændigt ged i al meningsfuld kommunikation, hvis man fraviger brugen af deres komplicerede & kanoniserede nomenklatur.

På den anden side findes en gruppe stædige dissidenter (som jeg er stolt af at tilhøre), som bl.a. fremfører det væsentlige argument, at vi ikke kan tillade os bruge navne (betegnelser, stavemåder), som klinikerne ikke forstår. Eller som de skal bruge unødvendigt meget tid på dechifrere betydningen af.

Jeg har samlet flere argumenter for mine synspunkter hér.