Vælg klogt…!

Choosing Wisely :: En oversigt

En inkomplet oversigt over et dynamisk initiativ —

forberedelsertaulov-7

Hvad går det ud på?

Den lægefagligt baserede kampagne Choosing Wisely startede i USA i 2012, støttet af The ABIM Foundation. Målet er at få deimplementeret (elimineret, fjernet) undersøgelser, procedurer og behandlinger i sundhedsvæsenet, som ikke har værdi (dvs. ikke er til gavn) for hverken patienter eller raske borgere, eller for samfundet for den sags skyld — nogle kan endog være skadelige, dvs. direkte kontraproduktive i forhold til den grundlæggende mening med at drive et sundhedsvæsen.

Der kan selvsagt også spares betydelige resurser (læs: penge) i sundhedsvæsenet, men det er ikke det primære formål med kampagnen.

Metoder

# 1 :: Man engagerer diverse lægefaglige videnskabelige selskaber (specialister) i udarbejdelsen af lister over unødvendige undersøgelser, procedurer og behandlinger, for hvilke der er evidens for et betydeligt overforbrug, potentielle skadevirkninger og spild af resurser. Man vil samtidig også engagere patienter og pårørende i konversationer & diskussioner om værdien af diverse ydelser, set fra deres synsvinkler.

#2 :: Man forsøger dernæst, og dét er det svære, at få disse lister over ‘Lad helst være med at…‘ [ = min oversættelse af ‘Better not to do…‘] bragt i anvendelse i klinisk praksis. Det kan være absolut ligeså svært at få folk til at holde op med at gøre noget bestemt [deimplementere], som det er at folk til at gøre noget bestemt [implementere]  — eller måske endda sværere: Se denne udmærkede artikel i BMJ Quality & Safety [kræver desværre login].

Wikipedia om Choosing Wisely

Værd at læse :: Se hér

Choosing Wisely i Danmark = Vælg klogt…!

Kampagnen har ikke påkaldt sig ret meget opmærksomhed i Danmark i de forløbne år, men —

Jydsk Medicinsk Selskab

Informationer om kampagnen indgik i baggrunden for et velbesøgt møde i Jydsk Medicinsk Selskab i november 2015 — i en lille cocktail med præsentationer af fx Preventing Overdiagnosis, Too much medicine og The Evidence Based Medicine Renaissance Group, samt et udspil fra The King’s Fund.

Dagens Medicin

Dagens Medicin publicerede den 04-11-2016 — inspireret af britiske lægers nylige tilslutning til Choosing Wisely — en udmærket journalistisk vinklet artikel om emnet [kræver desværre login], hvori en række udvalgte/opsøgte danske speciallæger gav deres bud på 22 ting, der bør skrottes [kræver desværre login]. Og med en tilhørende leder fra Nicolai Döllners [h]ånd; som jo altid er meget læseværdige.

dm_illustration_cw

 

Den gode nyhed :o)

Med al respekt for Dagens Medicin, og også for de gode kolleger man lige fik trommet sammen til nogle hurtige udmeldinger, er det glædeligt at paraply- og interesseorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber er gået ind i sagen, og i en tæt dialog med Lægeforeningen og Danske Regioner om emnet, dvs. at vi i Danmark hurtigt er kommet frem til the basics of Choosing Wisely: Et arbejde med udkast til lister over unødvendige undersøgelser etc. baseret på evidens, gennemtænkte overvejelser, åbne diskussioner og konsensus — og fx ikke på enkeltpersoners skud fra hoften.

Choosing Wisely elsewhere…

Kampagnen har de seneste år bredt sig fra USA til mange andre lande, så vi behøver ikke at genopfinde den dybe tallerken og det varme vand hér i Danmark: Der findes masser af forslag til, hvor der kan luges ud.

Jeg har [endnu] ikke forsøgt at samle & syntetisere forslagene fra alle lande, men forsøger at følge op.

  • Klik på landenes navne for at linke til deres kampagner —

Canada

Canada var tidligt med og har en liste med over 180 anbefalinger, som endda kan hentes i en Excel-fil.

Australien

Godt website med over 100 anbefalinger.

United Kingdom

Lidt sent tilkommet, men godt gennemarbejdet.

The Netherlands

De var også tidligt ude…

Italien

Fint site fra Italien

Japan

過ぎたるは及ばざるが如し

Wales [UK]

Endnu et godt site

Flere…?

  • Jeg vil supplere når jeg får tid :o)

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s