Indlæg skrevet af Ulrik Gerdes

Se www.ulrik-gerdes.dk

Gider mænd (og læger) ikke kvalitet i sundhedsvæsenet?

What’s up…?

En journalist, som engang i 2016 deltog i sin allerførste konference om patientsikkerhed, twittede ved den lejlighed noget i retningen af titlen på dette blogindlæg. Jeg kan desværre ikke lige huske hvad hun hed, eller hvilken konference der var tale om (der afholdes mange…), men hun pegede på noget meget synligt, når man færdes i kvalitets- og patientsikkerhedsmiljøerne i sundhedsvæsenet: Hvorfor er kønsfordelingen så ekstremt skæv? Og hvor er lægerne  henne?

Et indlysende svar på det første spørgsmål kunne være, at kønsfordelingen blandt alle ansatte i sundhedsvæsenet jo i det hele taget er meget skæv — og at det naturligvis må afspejle sig i kønsfordelingen blandt de der har valgt (eller er blevet udvalgt til), at beskæftige sig med kvalitet og patientsikkerhed. Problemet med det (relative) fravær af læger i miljøerne er lidt mere spooky — og også mere bekymrende, som jeg bemærkede i et blogindlæg på ugeskriftet.dk tilbage i oktober 2013.

Men lad os studere nogle helt aktuelle data, som peger på, at tingene måske ikke er helt så enkle, som man skulle tro…!

Årsmødet i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

Dette særdeles udmærkede selskab har netop afholdt sit årsmøde på Hotel Nyborg Strand, hvor der var sat fokus på Det (nye) Nationale Kvalitetsprogram, som skal erstatte anvendelsen af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) som drive for kvalitetsforbedringer på landets sygehuse.

Mødet var både meget inspirerende og velbesøgt — med i alt 424 deltagere ifølge den publicerede deltagerliste. Men hvem var deltagerne og hvilke roller havde de?

Data & metoder

Jeg downloadede den publicerede deltagerliste (en pdf), konverterede den til et Microsoft Word-dokument og overførte data til et Microsoft Excel-ark, som jeg først rensede op (delvist manuelt), og siden krydsede med et andet Microsoft Excel-ark med informationer om sammenhængen mellem folks fornavn og deres køn, baseret på data fra Ankestyrelsen om godkendte fornavne i Danmark. Jeg anvendte forskellige søge- og kategoriseringsfunktioner i Microsoft Word og Excel til automatisk at identificere de deltagere der er læger (det er vi læger flinke til at angive, uanset hvilken stillingsbetegnelse vi ellers måtte have), og gennemgik også manuelt deltagerlisten for at finde eventuelle smuttere, dvs. personer jeg personligt ved er læger. Det kan ikke udelukkes, at der er overset nogle enkelte, og der findes også personer som havde tilmeldt sig mødet, men ikke deltog. Jeg har anvendt pivottabeller og tilhørende diagrammer i Microsoft Excel til at analysere data.

Resultater

Der var i alt 424 deltagere, hvoraf 79 (18,6%) var mænd og 34 (8,0%) var læger. Og ud af de 34 læger var de 24 (70,6%) mænd.

Det mest påfaldende er vist i Figur 1, nemlig at mændene var stærkt repræsenterede blandt de personer der ‘optrådte på scenen’, dvs. havde en aktiv rolle som enten ordstyrere eller foredragsholdere, eller — i et enkelt tilfælde, Paul Bartels — som takketaler under festmiddagen: 15 af de i alt 22 personer (68,2%) der havde en aktiv rolle under mødet var mænd, mens andelen i det modtagende, passive publikum kun var 15,9%.

Fordelingen af mænd og kvinder efter deres aktive rolle

Fordelingen af mænd og kvinder efter deres aktive rolle

 

  • Eller, set fra en anden synsvinkel: 15 af de i alt 79 deltagende mænd (19,0%) havde en aktiv rolle, mens kun 7 af de i alt 345 deltagende kvinder (2,0%) havde det.

Det helt samme mønster ses for lægerne, som vist i Figur 2: 10 af de 22 deltagere med aktive roller (45,4%) var læger, mens andelen af læger blandt de passive kun var 6,0%.

Fordelingen af læger og andre efter deres aktive rolle

Fordelingen af læger og andre efter deres aktive rolle

  • Eller, fra en anden synsvinkel: 10 af de i alt 34 deltagende læger (29,4%) havde en aktiv rolle under mødet, mens kun 12 af de i alt 390 alle andre (3,1%) havde det.

Konklusion

Selvom hverken mænd eller læger umiddelbart syner af ret meget i kvalitets- og patientsikkerhedsmiljøerne i sundhedsvæsenet, tyder disse data fra årsmødet i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren på, at disse to subgrupper faktisk er meget aktive i miljøerne.

 

 

 

Vælg klogt…!

Choosing Wisely :: En oversigt

En inkomplet oversigt over et dynamisk initiativ —

forberedelsertaulov-7

Hvad går det ud på?

Den lægefagligt baserede kampagne Choosing Wisely startede i USA i 2012, støttet af The ABIM Foundation. Målet er at få deimplementeret (elimineret, fjernet) undersøgelser, procedurer og behandlinger i sundhedsvæsenet, som ikke har værdi (dvs. ikke er til gavn) for hverken patienter eller raske borgere, eller for samfundet for den sags skyld — nogle kan endog være skadelige, dvs. direkte kontraproduktive i forhold til den grundlæggende mening med at drive et sundhedsvæsen.

Der kan selvsagt også spares betydelige resurser (læs: penge) i sundhedsvæsenet, men det er ikke det primære formål med kampagnen.

Metoder

# 1 :: Man engagerer diverse lægefaglige videnskabelige selskaber (specialister) i udarbejdelsen af lister over unødvendige undersøgelser, procedurer og behandlinger, for hvilke der er evidens for et betydeligt overforbrug, potentielle skadevirkninger og spild af resurser. Man vil samtidig også engagere patienter og pårørende i konversationer & diskussioner om værdien af diverse ydelser, set fra deres synsvinkler.

#2 :: Man forsøger dernæst, og dét er det svære, at få disse lister over ‘Lad helst være med at…‘ [ = min oversættelse af ‘Better not to do…‘] bragt i anvendelse i klinisk praksis. Det kan være absolut ligeså svært at få folk til at holde op med at gøre noget bestemt [deimplementere], som det er at folk til at gøre noget bestemt [implementere]  — eller måske endda sværere: Se denne udmærkede artikel i BMJ Quality & Safety [kræver desværre login].

Wikipedia om Choosing Wisely

Værd at læse :: Se hér

Choosing Wisely i Danmark = Vælg klogt…!

Kampagnen har ikke påkaldt sig ret meget opmærksomhed i Danmark i de forløbne år, men —

Jydsk Medicinsk Selskab

Informationer om kampagnen indgik i baggrunden for et velbesøgt møde i Jydsk Medicinsk Selskab i november 2015 — i en lille cocktail med præsentationer af fx Preventing Overdiagnosis, Too much medicine og The Evidence Based Medicine Renaissance Group, samt et udspil fra The King’s Fund.

Dagens Medicin

Dagens Medicin publicerede den 04-11-2016 — inspireret af britiske lægers nylige tilslutning til Choosing Wisely — en udmærket journalistisk vinklet artikel om emnet [kræver desværre login], hvori en række udvalgte/opsøgte danske speciallæger gav deres bud på 22 ting, der bør skrottes [kræver desværre login]. Og med en tilhørende leder fra Nicolai Döllners [h]ånd; som jo altid er meget læseværdige.

dm_illustration_cw

 

Den gode nyhed :o)

Med al respekt for Dagens Medicin, og også for de gode kolleger man lige fik trommet sammen til nogle hurtige udmeldinger, er det glædeligt at paraply- og interesseorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber er gået ind i sagen, og i en tæt dialog med Lægeforeningen og Danske Regioner om emnet, dvs. at vi i Danmark hurtigt er kommet frem til the basics of Choosing Wisely: Et arbejde med udkast til lister over unødvendige undersøgelser etc. baseret på evidens, gennemtænkte overvejelser, åbne diskussioner og konsensus — og fx ikke på enkeltpersoners skud fra hoften.

Choosing Wisely elsewhere…

Kampagnen har de seneste år bredt sig fra USA til mange andre lande, så vi behøver ikke at genopfinde den dybe tallerken og det varme vand hér i Danmark: Der findes masser af forslag til, hvor der kan luges ud.

Jeg har [endnu] ikke forsøgt at samle & syntetisere forslagene fra alle lande, men forsøger at følge op.

  • Klik på landenes navne for at linke til deres kampagner —

Canada

Canada var tidligt med og har en liste med over 180 anbefalinger, som endda kan hentes i en Excel-fil.

Australien

Godt website med over 100 anbefalinger.

United Kingdom

Lidt sent tilkommet, men godt gennemarbejdet.

The Netherlands

De var også tidligt ude…

Italien

Fint site fra Italien

Japan

過ぎたるは及ばざるが如し

Wales [UK]

Endnu et godt site

Flere…?

  • Jeg vil supplere når jeg får tid :o)