Hvad vil jeg med denne blog…?

Vidensdeling

Jeg arbejder med det meget store, meget spændende, meget dynamiske og desværre ofte også lidt uoverskuelige emne der vedrører kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet.

Jeg læser meget om emnet i nyhedsbreve fra mange kilder, på Twitter, i videnskabelige artikler, på websites etc. — og vil gerne dele meget af det jeg løbende samler op med andre. Og især i en form, som jeg bilder mig ind at være god til at producere, nemlig som opsummeringer og oversigter: Absolut ikke altomfattende, men fx som samlinger af udvalgte og kommenterede links til diverse informationer.

cer_billede

Center for Evidensbaserede Refleksioner

Og for min helt egen skyld…

Man kan godt få en slags ‘intellektuel forstoppelse’, når ens input af informationer overstiger ens output. Det kunne (eller burde) måske afhjælpes ved at skrive videnskabelige artikler eller lignende, men det går ofte (alt) for langsomt — i hvert fald for mig.

Idéer

Jeg overvejer at skrive et ugentligt blogindlæg om ‘Nyt fra kvalitetsforbedringsfronten’, med kommentarer & referencer til hvad der er røget ind på min lystavle i de forgange dage.

Blogindlæg på ugeskriftet.dk

Jeg skriver blogindlæg på ugeskriftet.dk en gang imellem, og det vil jeg fortsætte med at gøre.

 

Reklamer